Symptomerne ved hoftesmerter

Hoftesmerter – hvad de er og hvordan du får dem væk

Hofterne er en utrolig vigtig del af vores bevægeapparat og vores krop generelt. Hofterne er helt centrale for at vi kan bevæge os frit og ubesværet. De spiller særligt en stor rolle i de bevægelser hvor vi skal rejse os, sætte os ned eller lægge os helt ned – alle sammen vigtige funktioner i vores dagligdag.

Deres vigtighed er også hvorfor ting som hoftesmerter kan være så ødelæggende for vores dagligdag. Smerter i hofterne kan gøre det svært for dig at udføre disse bevægelser ordentligt og dermed være en stor hindring for at leve et godt liv. Det er derfor vigtigt at forstå hoftesmerter, hvad de skyldes, hvilke symptomer der er og hvordan de kan forebygges og behandles.

Hvad er hoftesmerter?

Hoftesmerter er helt grundlæggende en paraplybetegnelse for smerter i og omkring hofterne. Det dækker altså en stor gruppe smerter, og der er ikke så meget kompliceret ved dette. Det komplicerede kommer dog så snart du dykker ned og ser lidt nærmere på det.

Overordnet set skelner man mellem to typer hoftesmerter: de primære og de sekundære. De primære er de lokalt opståede hoftesmerter, mens de sekundære opstår på grund af andre skader. Denne distinktion er god at have med af forskellige årsager.

Mest vigtig er den for bedre at kunne identificere årsagen til smerterne. Hvis smerterne er primære, altså opstået lokalt i hofterne, er det også her du bør behandles for disse smerter. Er de derimod sekundære og et resultat af en anden skade, bør denne skade være en vigtig del af din behandling.

Hvad er symptomerne?

Hoftesmerter er som begreb egentlig en beskrivelse af symptomer, nemlig smerterne i sig selv. Smerter er symptomerne, men hvad de er symptomer på, er ofte det svære at finde ud af. Men der er altså ikke en eller anden forskel på ”rigtige” og ”falske” hoftesmerter. Smerter er smerter uanset hvad.

Hvad der forårsager smerterne kan altså være forskelligt og det er her man kan skelne mellem det seriøse og det måske mest ubehagelige. Ofte vil smerterne skyldes en form for overbelastning, hvilket kan være ubehageligt, men ikke farligt eller noget som kræver behandling. I sjældnere tilfælde kan der dog være tale om mere seriøse ting som slidgigt eller en underliggende sygdom. Det er derfor vigtigt at få tjekket længerevarende hoftesmerter.

Hvordan forebygger man hoftesmerter?

Den bedste forebyggelse mod hoftesmerter er kort sagt: hold dig i gang, men overbelast ikke dig selv. Dette lyder simpelt og det er det for det meste også. Har du ingen eller få smerter er det bedste du kan gøre for dig selv at holde dig i gang med god motion – herunder særligt gode gåture regelmæssigt. 

Har du en skade der giver dig hoftesmerter, er det vigtigt at du ikke yderligere overbelaster den. Hold dig stadig i gang, men undgå aktiviteter der kræver at du bruger hoften for meget. Tal også gerne med din behandler om hvad der er bedst for dig.

Hvordan behandles hoftesmerter?

Som oftest vil hoftesmerter være noget der ikke kræver ting som indlæggelse og operation. Disse ting kan forekomme, men er ikke den typiske behandling. Har du vedvarende smerter, er det godt at søge hjælp. Et godt sted at starte er hos din praktiserende læge, men det er ikke altid her du vil blive behandlet.Ofte vil du blive behandlet enten hos en fysioterapeut eller kiropraktor. Begge er specialister i bevægeapparatet og vil dermed både behandle dig direkte og ofte også guide dig til øvelser der kan hjælpe dig i dagligdagen. Om du er til det ene eller andet kan være svært at sige. Der er efterhånden meget overlap mellem begge, og ofte kan personlig erfaring være det bedste at gå ud fra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *