STU er en særlig tilrettelagt uddannelse der også forbedrer de unges koncentration og sundhed.

Styrk din sundhed og koncentration med en STU

En STU står for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Uddannelsen er beregnet til dem, der har svært ved at gennemføre andre uddannelser af den ene eller den anden årsag. Det kan for eksempel være, hvis man har en psykisk lidelse som ADHD, angst, autisme, OCD og mange andre. Hvis man har en sådan lidelse, så kan det være meget svært at klare sig igennem en normal uddannelse. Derfor blev STU oprettet. På denne uddannelse fokuserer man på at gøre det lettere for den unge at tage videre uddannelse samt at indgå nemmere og mere gnidningsfrit på jobmarkedet. Uddannelsen opnår sine mål på en anderledes måde, end de normale uddannelser gør. Man fokuserer nemlig rigtigt meget på det enkelte individs kvaliteter. Ved at gøre det, styrker man den unge i det han eller hun allerede kan. Med andre ord forbedrer og skærper man de evner, den unge har.

STU styrker den mentale sundhed

Det, at uddannelsen fokuserer meget på individet, er en af hovedårsagerne til uddannelsens succes. Det betyder nemlig, at de unge får en bedre mental tilstand. Via uddannelsen finder de ud af, hvad de er gode til, og hvad de kan gøre. Udover det kommer den unge også ud i virksomhedspraktik. Her får de lov at prøve, hvordan det er at indgå på en arbejdsplads. Disse ting giver dem en masse succesoplevelser, som kan hjælpe dem til at få det bedre mentalt. Det giver dem mere selvværd og mere selvtillid. To ting, som er meget vigtige for deres videre liv. Succesoplevelserne får de som sagt ved at finde ud af, hvad deres evner er. Noget der ellers kan være meget svært at finde ud af – især hvis man i forvejen ikke har særlig godt selvværd. En STU kan via disse positive oplevelser få mere overskud i hverdagen, hvilket kan resultere i en større lyst til at komme i videre uddannelse bagefter eller til at få et arbejde.

Ved at få en bedre mental sundhed får man også en større lyst til at leve et sundere liv. Derfor kan en STU i sidste ende både give en sundere mental tilstand, større koncentration samt en generelt sundere livsstil. Dette kan gøre en stor forskel for resten af den unges liv.

Har du svært ved at indgå på en normal ungdomsuddannelse, har du ADHD, angst eller en anden diagnose så kan en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) være det perfekte forløb til dig. Her vil du få forbedret dine allerede eksisterende kvaliteter og samtidig få lov at smage på arbejdslivet i en virksomhedspraktik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *